Kunstakademiet Socialpsykiatrisk Center Syd udstiller på Remisen Brande.
I 2016 opstartede vi på Socialpsykiatrisk Center Syd projektet ”Kunstakademi”. Ideen med projektet er, at styrke selvværdet/selvtilliden for beboere og brugere. Hvad vi kan og hvor gode vi er. Selvtilliden og selvværdet går hånd i hånd og støtter op omkring – ”jeg er god nok, som den jeg er og det jeg gør”.
Vi har i de forløbne år støttet hinanden, gennem sparring i udførelsen af vores kreative udfoldelse. Vi har lært at acceptere forskelligheden i vores udtryk og komme med gode idéer til hinanden, hvilket har givet- og giver mange gode samtaler.
Akademiet startede i sin tid med fælles undervisning i farvelære, tegning, baggrunde, opsætning af billedet mm. Men der er efterhånden kommet så mange til, at der gennem forløbet gives individuel undervisning i forhold til, hvor den enkelte er i sin udvikling. Vi underviser ligeledes hinanden, når der er nogle på holdet, der er stærke på bestemte områder.
Der har været arrangeret ekskursioner, dette for at lade os inspirerer og blive klogere på andres kunst.
Efterhånden som vi har fået styr på malekunsten, har vi udstillet forskellige steder. Blandt andet i Pakhuset og til Streetart. Pt udstiller vi på Brandlundparken og skal udstille på Remisen. Derfor vil vi gerne invitere til jer til fernisering den 23. januar kl 16 -18, hvor Remisen Brande vil være vært med en forfriskning.
Eksempler på billeder der vil være at finde på udstillingen.