– Er det jer, der skal bage med os? Jeg har glædet mig lige siden, jeg
blev indlagt, løber den lille pige hen for at spørge Mette (17) og hendes
tre veninder om.
Mette er netop trådt ind på børneafdelingen med en indkøbspose i
hånden. Pigen får øje på hende, smiler og sætter i løb med sin medicin
hængende på et stativ, som hun troligt slæber efter sig.
Bagning, juleklip og bordfodbold er nogle af de aktiviteter, Mette, Siya,
Emina og Josefine fra gymnasiet har stået for på børneafdelingen hver
fredag i december.
Pigerne har selv fået ideen, fordi de har lyst til at gøre en forskel. De tog
kontakt til børneafdelingen, som er med på, at pigerne gør december
lidt hyggeligere for de indlagte børn.
Pigerne kommer på besøg igen i år og meningen er, at det skal blive
en tradition, som andre gymnasieelever kan overtage.
Mette synes, det er en af de bedste fornemmelser, man kan få, når
man gør et andet menneske glad ved bare at dukke op.