Flytter fokus fra børnene

flytter fokus

Mette (34) hygger juleaften om beboerne på et ældrecenter.

Mette er skilt og er rigtig ked af det juleaften hvert andet år, hvor hun
ikke har sine børn.

Hun var træt af at sidde og have ondt af sig selv. Derfor søgte hun på
nettet, om der ikke var noget frivilligt arbejde, hun kunne hjælpe med
24. december. Hun fandt frem til Frivilligcenter Ikast-Brande og hørte
nærmere om mulighederne og var med til et møde.

Hun blev så kontaktet af et ældrecenter, som kunne bruge hendes
hjælp. Hun var med på et personalemøde ugen før juleaften. Hun fik
her at vide, at hendes opgave var at skabe god stemning.

Faktisk passede det hende perfekt at hygge og snakke med beboerne.
Det er nemlig også noget, hun gør til dagligt i den butik, hvor hun
arbejder.

Juleaften sad hun til bords med et ægtepar. Her fik hun en masse
fantastiske historier fra de to elskelige mennesker. Hun dansede også
om juletræ med nogle af beboerne. Da festen var slut, blev hun og
hjalp med at rydde op.

Selvom hun havde savnet sine børn, havde hun det rigtig godt,
da hun sagde tak for i aften til personalet. Det er ikke sidste
juleaften, at hun vil være frivillig.