Telefonven ordning i Ikast
Ældre Sagen i Ikast starter nu en telefonven-ordning, hvor de ældre, der har brug for nogen at tale med i denne tid med isolation på grund af corona-epidemien, kan nu få en telefonven.
Tanken med ordningen er at ældre – uanset medlemskab af Ældre Sagen eller ej – kan melde sig til at få en at snakke med. Dagene kan blive meget lange, når der slet ikke er nogen at snakke med. Man kan meget nemt komme til at føle sig ensom. Dette forsøger vi at undgå med dette initiativ.
Samtidig håber vi så også, at der er nogen der vil bruge lidt tid på at hjælpe et isoleret menneske med et telefonkald. Med andre ord vil vi forsøge at formidle kontakt mellem nogen der ringer, og nogen der ønsker at få et opkald.
NB. Det par der bliver sat sammen, bestemmer selv hvor ofte de vil ringe sammen, og hvor lang tid samtalen skal vare og hvem der ringer op næste gang.
Ønsker du at komme på listen – enten som ringer eller som modtager af opkald – da skal du enten ringe eller sende en mail med navn, telefonnummer, ringer eller modtager af opkald, til én af flg. to – gerne hverdage i tiden 9 – 11:
Lis Nielsen, 4022 3603, [email protected]
Esther Lau, 6171 7674, [email protected]