SPIS FÆLLESSKABET I GANG

Vil du være med til at danne flere spisefællesskaber i Ikast-Brande?
Og har du, jeres forening, jeres tilbud eller jeres lokalområde lyst til at blive en del af
Danmark Spiser Sammen i uge 45 2020?

SÅ LÆS MED HER!

Sociale relationer og fællesskaber er vigtige for os alle hele livet. Hvis vi ikke har mulighed for at være en del af et meningsgivende fællesskab, kan vores livskvalitet nemt blive udfordret, og der er øget risiko for, at vi vil opleve følelsen af ensomhed. Specielt i denne tid oplever mange en stigende følelse af ensomhed, fordi den fysiske kontakt med fælleskabet er helt eller delvist sat på pause.

Derfor har mange behov for at finde ud i et meningsgivende fælleskab, når samfundet igen tillader det.

I uge 45 opfordres hele Danmark til at spise sammen. I Ikast-Brande vil vi gerne være med til at sætte spisefælleskaber på landkortet og gøre det nemt og overskueligt at finde et spisefælleskab at blive en del af. Så er du allerede en del af et spisefælleskab, har en ide til et nyt spisefælleskab eller synes du blot, at dette lyder spændende så vil vi gerne invitere til møde:

Mandag d. 15 juni kl. 17.00-18.30
i frivilligcenteret, Kongevejen 62, 7430 Ikast

Vi håber, at vi sammen kan inspirere hinanden til at få flere Spis Sammen arrangementer op at stå rundt i Ikast-Brande i uge 45. Arrangementer som både henvender sig til forskellige målgrupper, inviterer til samvær og fællesskab, og gør det lettere at møde nye mennesker. Hvis du kender andre, som kunne have lyst til at deltage i dette møde, er du meget velkommen til at dele invitationen.

Vi byder på kaffe og kage under mødet og vil derfor gerne have din tilmelding senest d. 12. juni. Tilmelding til Vibeke på [email protected]

Vi glæder os til at mødes og udvikle på idéer sammen med dig!

De bedste hilsner

Vibeke Grønskov
Dagligleder Frivilligcenter Ikast-Brande

Lisbeth Wium-Andersen
Frivillighedskoordinator Psykiatri & Handicap

Pernille Dernburg Petersen
Frivillighedskoordinator Sundhed & Ældre