Galleri

Fællesskabsuge 2023

I perioden 4.-11. oktober 2023 blev Fællesskabsugen afholdt i Ikast-Brande Kommune. Fællesskabsugen er en fin anledning til at rette et særligt fokus på fællesskabet. Her kan I se billeder fra noget af de afholdt arrangementer bl.a. Patrick Cakirli´s March mod Ensomhed, som for tredje gang gik igennem Ikast-Brande Kommune.

Arkiv

Frivilligbørs i Remisen i Brande

Der er nu afholdt tre frivilligBørser i Ikast-Brande. Her er lidt stemningsbilleder. Vil du vide mere om FrivilligBørsen

Se: https://frivilligbors-ikast-brande.dk

Reception i Frivilligcenterets nye lokaler

Fredag d. 30 august 2013 inviterede Frivilligcenteret til reception i de nye lokaler i Møllegade 15, Ikast. Samarbejdspartnere, foreninger, privatpersoner og alle, der var interesseret var hjerteligt velkomne og det gjorde at omkring 100 personer besøgte os på dagen.

Vi siger tusind tak for besøget og ikke mindst for gaverne. Vi føler os rigtig godt til rette i de nye lokaler og er glad for den overvældende velkomst.

Foreningsmarked lørdag 7. sep. 2013

Lørdag d. 7 sep. var Frivilligcenteret til stede i Strøgcenteret i Ikast til Foreningsmarked. Dagen gav en masse gode samtaler med andre foreninger, samarbejdspartnere og potentielle frivillige  – og vi fik udbredt det gode budskab om frivillighed.

Frivilligbørs 2013

14 maj 2013 løb Danmarks første Frivilligbørs af stablen. Dette skete på Remisen i Brande, hvor frivillige kræfter var samlet for at optimere det frivillige arbejde i ikast-brande kommune.

Det blev en succesfuld dag med masser af aftaler i hus – hele 155 blev det til. Her kan du se et uddrag af billeder fra dagen.

I uge 39 Frivilligcenter i Foreningsbutikken

I uge 39 rykkede Frivilligcenter Ikast-Brande til Foreningsbutikken Storegade 11C i Brande. Det blev en inspirerende uge, hvor foreningerne mødte hinanden og udvekslede idéer og tanker om foreningslivet. I løbet af ugen afholdt vi kursus i fundraising og foredrag med Torben Kølbæk, Malene Dalgaard og Maibritt Kviesgaard under emnet “Frivillighedens betydning i Sportens Verden”. Ugen kulminerede med “Frivillig Fredag, hvor butikken var fyldt op hele dagen og der blev afholdt en række spændende debatter.

Projekt Frivillig på Ikast-Brande Gymnasium

Frivilligcenteret var sammen med Projekt Frivillig, Scleroseforeningen, Kræftens Bekæmpelse og AIDS fondet på Ikast-Brande Gymnasium. Det var en rigtig god dag og der blev hvervet flere frivillige blandt de unge. Blandt andet 7 unge til lektiecafé og 3 nye besøgsvenner.
Eleverne var interesserede i at høre om mulighederne for frivilligt arbejde.

Senere venter et lignende besøg på HHX i Ikast.

Frivilligcenterets nytårsarrangement 2012

D. 24. januar 2012 inviterede Frivilligcenteret til nytårsarrangement, hvor alle foreninger samtidig kunne hilse på centerets nye leder.
Foreningerne fik lejlighed til at stille spørgsmål til den nye leder, samt komme med forslag til emner der skal tages på i det kommende år.