Ib (68) læser højt for børn på biblioteket.
Publikummet er nogle gange så ungt, at det knapt kan stå på benene. Det gør ikke noget. Ib har en stor kuffert med. I den er der mystiske ting, som sagtens kan fange opmærksomheden.
De små gør store øjne, når Ib gør frø-handskedukken levende, og de så må made den. At lommelygten både kan lyse og lidt efter være mørk spreder også undren og nysgerrighed.
Eventyret startede, fordi Ib som frivillig er med til at skabe liv i det lokale bibliotek. Der opstod en idé om, at børnehaven kunne kigge forbi og få en god historie læst højt.
Nu tager Ib og andre frivillige en runde både forår og efterår. På udvalgte dage er der historier og saftevand. Og nu ikke kun for børnehaven. Nej, der er også kommet små shows for dem fra vuggestuen.
Meningen er også, at børnene tidligt skal få et godt forhold til biblioteket, og lære at det er et rart sted at besøge.
Ib peger på, at det er lidt tankevækkende, at han er gået fra at undervise voksne til at underholde børn, men der er vist ingen tvivl om, at børnene får glæde af hans evner til at formidle.