Rådgivning & sparring

FÅ RÅDGIVNING OG SPARRING – MED UDGANGSPUNKT I DIN VIRKELIGHED!

Har du eller jeres forening brug for konsulentbistand eller sparring til at komme videre – for at blive mere synlige, skaffe flere frivillige eller udarbejde nye tilbud og projekter?  Så er du velkommen til at kontakt os i Frivilligcentret.

Hver dag møder vi  engagerede og dygtige frivillige bl.a.  i de mange lokale foreninger. Men uanset ressourcer og kompetencer kan man få brug for andre øjne på den daglige praksis, eller man kan have udfordringer, som  det kan være svært selv at finde løsningen på.

I disse situationer er Frivilligcentret en oplagt “livline” at trække på !!

Vi tilbyder en bred vifte af ydelser, der tager udgangspunkt i jeres behov og særlige omstændigheder, ressourcer og udfordringer!

Få overblik
Du kan få et overblik over de hovedområder, vi tilbyder rådgivning inden for, i menuen til højre. Har I andre behov, så tag endelig fat i os, så vi kan finde den rette hjælp og støtte til jer!

Hvis I savner viden, inspiration, sparring eller redskaber, tilbyder vi råd og vejledning om frivillige socialt arbejde og om foreningsudvikling og drift. Vi er sat i verden for jer – og vi vil gerne medvirke til, at jeres foreningsaktiviteter bliver så gode som mulige – for både målgruppen og for jer som frivillige.

Jeres behov er udgangspunktet
Vi ligger ikke inde med en facitliste med løsningen på jeres udfordring – for løsningen er i høj grad afhængig af jeres konkrete behov og specifikke omstændigheder. Det er jer, der kender jeres forening og frivilligmiljø bedst.

Vi bidrager til løsningen med en bred indsigt i foreningslivet og det frivillige sociale arbejde, hvilket kan give nye perspektiver på jeres forening og jeres frivillige arbejde.

Vi har et stort netværk, hvor vi kan hente viden og støtte. Hvis vi ikke selv har den ekspertviden, der skal til, hjælper vi gerne med at finde andre, som kan hjælpe.

Det er gratis
Vores rådgivning er gratis og ydes af den daglige leder som er ansat, eller af en kompetent frivillige som er tilknyttet Frivilligcentret.

Rådgivningen eller sparringen kan foregå over telefonen eller på mail, men vi foretrækker personlige møder, da det oftest giver det bedste resultat – og vi kommer meget gerne ud til jer!

Hvem kan få rådgivning?

  • Frivillige, bestyrelser og ansatte som på forskellig vis er involveret i det lokale frivillige sociale arbejde i Ikast-Brande.
  • Dig, der er ved at etablere en forening, en gruppe, et netværk eller et nyt projekt inden for det frivillige sociale arbejde
  • Offentlige organisationer eller private virksomheder, der ønsker at etablere samarbejde med frivillige sociale organisationer.