Selvhjælp mod ensomhed

Har du talt med nogen i dag?

Hvorfor spørger vi om det?


Alt for mange mennesker i Danmark føler sig ensomme, og tallet er stigende.
At føle sig ensom er en følelse, de fleste kender til.
Kortvarig ensomhed føles ubehageligt, men er oftest ufarligt. Langvarig og svær ensomhed kan derimod have store konsekvenser for den enkeltes mentale og fysiske helbred.

Så derfor…


Er Frivilligcenter Ikast-Brande en del af et stort landsdækkende projekt som er finansieret af den A.P. Møller Fonden. Projektet hedder ”selvhjælp mod ensomhed”.
Projektet går ud på at tilbyde mennesker, der oplever ensomhed, et fællesskab.

Fordi…


Vi tror på at en selvhjælpsgruppe kan være en del af løsningen på den svære og langvarige følelse af ensomhed. Her kan du mødes med andre og bearbejde den ensomhed I har tilfælles. Der er tavshedspligt i gruppen, og der er to frivillige tovholdere med, til at skabe de bedste rammer og de gode samtaler.

Oplever du ensomhed?


Eller kender du nogen, der oplever svær eller langvarig ensomhed?
Vi ved det kan være svært at sige højt, men det hjælper!

Er du 20-30 år? – klik her for mere information om tilbuddet

Er du førtidspensionist eller fleksjobber? – klik her for mere information om tilbuddet