I Frivilligcenter Ikast-Brande tilbyder vi primært to typer af grupper: samtalegrupper og netværksgrupper.
I samtalegrupperne mødes man med andre for at tale sammen om en udfordrende livsomstændighed, man
har til fælles, for på den måde at finde støtte, forståelse og ideer til nye handlemåder. Det kan fx være ved
sorg, sygdom på krop/sind eller som pårørende.
I netværksgrupperne mødes man typisk om en aktivitet og for at gøre noget sammen – man mødes om et
fælles tredje. Det kan fx være brætspil, gåtur, madlavning, krea m.m. Her flyder samtalen, mens man gør
noget andet sammen. Deltagerne kan være i mange forskellige livssituationer, men har det tilfælles, at man
gerne vil indgå nye relationer og udvide sit netværk.
Vi starter løbende nye grupper af begge typer ud fra de behov, vi møder, så du er altid velkommen til at
henvende dig til os med dine ideer, ønsker og behov.