Når en ny gruppe skal starte, er der altid en igangsætter med den/de første gange.
Igangsætteren kan være én af de ansatte i Frivilligcentret og/eller en frivillig, der er klædt på til opgaven gennem kurser og sparring. Nogle gange vil der være mere end én igangsætter med.
Igangsætteren hjælper med:
• At indgå praktiske og indholdsmæssige aftaler for gruppen.
• At etablere en god og tryg gruppekultur.
• Løbende forventningsafstemning i gruppen.
• Booking og adgang til lokale.
Når gruppen er tryg ved strukturen og hinanden, kan igangsætteren trække sig fra gruppen efter aftale med deltagerne. I forbindelse med at igangsætteren trækker sig, vælges der blandt gruppens medlemmer en eller flere tovholdere, som har et praktisk ansvar i gruppen:
• Booking og adgang til lokale.
• Give Frivilligcentret besked ved ændringer/aflysning.
• Videregive beskeder fra Frivilligcentret til gruppens medlemmer og omvendt.
• Sammen med resten af gruppen være opmærksom på løbende at hente hjælp og støtte fra Frivilligcentrets medarbejder.
• Orientere Frivilligcentret hvis gruppen, enkelte medlemmer eller tovholderen selv påtænker at stoppe.
Alle grupper får med jævne mellemrum besøg af en fast medarbejder fra Frivilligcentret for at hilse på, gøre
status og sikre en god og åben forbindelse mellem gruppen og Frivilligcentret.