Vil du være medlem i bestyrelsen for osteoporoseforeningens lokalafdeling Herning?

Har du lyst til at tage del i en lokalbestyrelse i en patientforening, der arbejder for, at færre skal få knogleskørhed, og at flere skal leve et godt liv med sygdommen?

I lokalafdeling Herning søger vi ny formand og bestyrelsesmedlemmer – måske er det noget for dig?
Lokalafdeling Herning har ca. ca. 1025 medlemmer og dækker Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommuner.

Vi mangler dig, der er god til at samle mennesker om en fælles sag, kan afholde arrangementer og har lyst
til at udvikle vores lokalafdeling i samarbejde med bestyrelse og afdelingens medlemmer.
DU FÅR:
• God introduktion til organisationen og indsigt i Osteoporoseforeningens arbejde
• Et frivilligjob med mulighed for at bruge viden og erfaringer til gavn for en vigtig sag mulighed for at opbygge mere viden om osteoporose
• Fællesskab og samarbejde med frivillige og Osteoporoseforeningens lokalafdelinger i resten af
landet

ER DU NYSGERRIG?
Du kan helt uforpligtende kontakte os på telefon eller mail, hvis du er nysgerrig efter at høre mere om mulighederne: Frivilligkoordinator Johanne Buur Bruntse, 5210 6168

Læs mere her: https://www.osteoporose.dk/stoet-os/bliv-frivillig/vil-du-vaere-frivillig-i-bestyrelsen-i-lokalafdeling-herning/

Om Osteoporoseforeningen: Osteoporoseforeningen er en landsdækkende forening med flere end 16.000 medlemmer, ca. 175 frivillige og 22 lokalafdelinger fordelt over hele landet. Op mod 700.000 danskere vurderes at have knogleskørhed, hvoraf op mod 500.000 har sygdommen uden at vide det.I Osteoporoseforeningen arbejder vi for, at færre får knogleskørhed, og at mennesker med knogleskørhed får et bedre liv.