Frivillighed har ingen alder

Emil (16 år) var kun 11 år første gang, han arbejdede som frivillig. Det startede med små ting som at samle affald.

Han henvendte sig selv og spurgte, om han måtte være med som frivillig til en lokal festival.

Det var stemningen og sammenholdet blandt de frivillige, som trak i ham.

Da vi møder ham, er det femte gang, han er med som frivillig, og han elsker det. Ikke bare fordi det giver halvanden dag fri fra skole. Han oplever at få mere ansvar og større opgaver efterhånden.

Og at dømme ud fra de friske bemærkninger han får med på vejen fra de andre frivillige på pladsen, så er stemningen og sammenholdet stadig en god grund til at give en hånd med.