Projektudvikling

ET KLART MÅL OG EN REALISTISK PROJEKTPLAN

Når I sætter et nyt projekt i gang – stort eller lille – er det vigtigt at beskrive jeres ideer og formål præcist og at få lagt en realistisk plan og arbejdsfordeling mellem de involverede frivillige og ansatte og mellem jer og eventuelle samarbejdspartnere. Det er også vigtigt, hvis I skal søge midler til projektet eller involvere nye samarbejdspartnere.

En god start på projektet giver en bedre proces og kan skabe et godt grundlag for at vurdere og udvikle projektarbejdet – og kan dermed i sidste ende skabe bedre resultater.

Der er en række spørgsmål, som er værd at overveje, inden I begynder et projekt, eller inden I søger penge til projektet. Det kan eksempelvis allerede fra starten være vigtigt at overveje og inddrage samarbejdspartnere eller ressourcepersoner og at tænke i projektets forankring efter dets afslutning.

Et møde eller konsulentforløb kan fx handle om:

  • Idéudvikling
  • Projekts baggrund og målgruppe
  • Samarbejdspartnere
  • Projekts formål
  • Projektplanlægning, tidsplan og gennemførelse
  • Projektets organisation og ledelse
  • Ressourcer, der skal til for at gennemføre projektet
  • Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering
  • Hvordan projektet skal afsluttes og forankres
  • Budget og finansieringsplan

Kontakt os på [email protected] eller ring på 21 32 94 09